Holbæk Vesthavn - den ny museumshavn?


I april 2006 indsendte 'Lokalform for Gl. Havn' (nu Forum for Gamle Havn) følgende brev til Holbæk Kommune:

Vi er en gruppe brugere af fiskerihavnen, skudelavet på Blegstrædehagen og Holbæk Gl. havn - bådejere, erhvervsdrivende, naboer og andre interesserede - som gerne vil deltage aktivt i at sikre fremtiden for samtlige havnebassiner i Gl. Havn og kajerne, skibsværftet og de to ophalerbeddinger.

Derfor har vi dannet et lokalforum for havnen - i ånden fra de kommunale dialogmøder i Holbæk.

Vi støtter

• Holbæk kommunens lokalplan 1.22 for Holbæk Havn, som taler om, at

'gamle havn fortsat udvikles og forskønnes som et aktivt, rekreativt og turistmæssigt attraktivt område til gavn for brugere, byens borgere og besøgende'.

og at

'området forbeholdes blandede havneformål, herunder færgehavn, fritids- og håndværkserhvervs-fiskerihavn og faste liggepladser for lystbåde og lignende, samt tilhørende tekniske anlæg, udhuse og bebyggelser'.

• Holbæk kommunens masterplan for gamle havn, hvor

'målet er fortsat, at Gamle Havn udvikles på brugernes præmisser og suppleres med faciliteter, der yderligere tiltrækker både sejlere og bolværksmatroser, fiskere og kunder'.

• Holbæk kommunens Kulturplan 2006+, hvor der skal

'etableres et grundlag for en vurdering af den fremtidige anvendelse af fjorden og Holbæk Havn. Grundlaget skal skabes ved debat og ideudvikling...'

I vores lokalforum for havnen har vi mange ideer og forslag til, hvordan havnen kan forbedres i fremtiden - og hvordan vi kan bidrage til det. For eksempel har Fiskerihavnens Bådelaug allerede fremsendt en række kvalificerede bud.

Havnen er et område, der skal være til glæde for alle kommunens indbyggere. Lokalforummet arbejder for at samle alle byens foreninger, der har noget med vandet og fjorden at gøre, til en fælles oplevelsesdag for storkommunens borgere og turister senere på året.

Men vi har flere ideer - og vi vil gerne medvirke til, at fremtiden for havnebassinerne, ophalerbeddingerne og skibsværftet kan samtænkes i en holdbar helhedsplan, som også tager hensyn til kulturarven.

Derfor støtter vi også det forslag, som blev luftet blandt de deltagende politikere fra sammenlægningsudvalget på dialogmødet i Holbæk østby tidligere i marts, at Holbæk Havn bliver et særligt kommunalt projekt i lighed med det, der er nedsat omkring DGI-stævnet 2009.



Vi er klar over, at sejlads og fiskeri og dermed havnen er uløseligt forbundet med købstaden Holbæks opståen, ligesom de søfarendes skytshelgen har lagt navn til byens største kirke. Det er således mange hundrede års kulturarv, som havnen repræsenterer. Derfor vil vi gøre vores bedste for at holde høj standard blandt skibene og i havnens nærmiljø.

Vi ønsker brændende at komme i dialog med Ny Holbæk Kommunes ansvarlige politikere om fjorden og havnen. Derfor opfordrer vi hermed sammenlægningsudvalget til at nedsætte den nævnte projektgruppe for havnen, hvor vi til enhver tid vil være aktive medspillere.

Vores spørgsmål til Ny Holbæk Kommune er derfor: Vil I være med til at etablere et samarbejde med havnens ’lokalforum’ for at diskutere fremtiden for Gammel Havn, Fiskerihavnen, Skudelauget og skibsværftet?

Knud Hansen, Skudelavet Sydvest
Henrik Frost, Skudelavet Sydvest
Poul Wendelboe, Skudelavet Sydvest
Tom Greenfort, Skudelavet Sydvest
Søren Houlind, Skudelauget Sydvest

Jørn Skelmose, Fiskerihavnens Bådelaug af 1998
Steffen Jørgensen, Fiskerihavnens Bådelaug af 1998

Merete Ettrup, KDL Lodsbådens Skibslaug
Richardt Steincke, KDL Lodsbådens Skibslaug
Peter Blumensaadt, KDL Lodsbådens Skibslaug

Nis Olsen, Concordia TS-fartøj i Gl. Havn
Poul Pilegaard, Galeasen Hjalm, TS-fartøj i Gl. Havn
Kirsten Heinrichson, Bodil, TS-fartøj Gl. Havn
Flemming Olsen,  Bodil, TS-fartøj Gl. Havn

Jørgen Brøchner Petersen, Annekshavnen, Riffelhavevej 

Peter Haugaard, arkitekt
Peter Sorenius, Foreningen for bygnings- og Landskabskultur
Lene Floris, Museet for Holbæk og Omegn
Steen Marslew, advokat, Advodan
Willy Lisby, filialdirektør, Roskilde Bank
Ina Løndahl, turistchef, Holbæk
Niels Bo Christensen, Foreningen Sidesporet
John Andersen, Formand for Holbæk Dykkerklub

Steen Olsen, nabo, Studiestræde
Gunver og Knud Baltser, nabo, Pakhuset
Carsten Jørgensen, nabo, Studiestræde
Lise Ramberg, nabo, Studiestræde
Hans-Erik Nielsen & Charlotte Westergaard,
nabo, Studiestræde
Frank Andersen, nabo, Studiestræde
Mogens Bendtzen, fisker og nabo, Havnegade
Susanne Vind, nabo, Grundejerforeningen Fjordstokkene

Andre forslag: